Langfredag og påskedag

I kristen tradition er langfredag og anden påskedag to meget vigtige højtider, som begge er vigtige for Jesu opmærksomhed. Men selv i den sekulariserede verden har disse dage mange steder status af en officiel hel dag.

På trods af, at det er helligdage, er fejringerne i mange lande mere eller mindre ikke fundet sted. Det unikke er, at weekenderne nogle steder knap mærkes, mens de andre steder involverer meget store arrangementer.

Her er lidt mere information om, hvad påskedag og langfredag egentlig handler om.

God fredag

Langfredag er grundlæggende en kristen højtid, der finder sted til minde om Jesu korsfæstelse. Det foregår fredagen før påske, og har som sin oprindelige idé at sætte fokus på den lidelse, som Jesus gennemgik i forbindelse med korsfæstelsen. I Sverige gik der indtil 1600-tallet, før det blev en helligdag.

Langfredagsdatoen varierer meget fra år til år, og det er derfor, det siges, at den indtræffer selve fredagen før påske. I mange lande fejres langfredag med en symbolsk korsfæstelse. I forbindelse hermed er der også en længere fasteperiode.

For Sverige har langfredag i det hele taget været en lavmælt højtid, som ikke rigtig fejres ud over kirkelige kredse. Internationalt har det dog været betydeligt mere håndgribeligt.

påske mandag

Påskedag er også en helligdag i mange lande. Det fejres den første mandag efter påske. I USA har påskedagen derimod en særstilling, da det ikke er en helligdag i hele staten. Derfor er fejringen meget forskellig forskellige steder.

Anden påskedag er oprindeligt en dag til at fejre Jesu opstandelse. Derfor har fejringen et historisk fundament i gudstjenesten. Det ville nok ikke være for uretfærdigt at sige, at 2. påskedag primært bliver bemærket af de mennesker, der jævnligt besøger kirken.

juledag og juleaftensdag

Mandag og juledag er to meget etablerede helligdage i den fælles vestlige kultur. Dens historie er tæt knyttet til kirkens vækst, men fejres af et meget stort antal mennesker uden nogen tættere kirkelig tilknytning. For mange i Sverige er disse dage især præget af en slags stilhed efter stormen, hvor man bruger tid på at nyde freden efter jul og fokusere på nuet.

Men hvad handler disse dage om? Vi har kigget nærmere på juledag og anden juledag.

Juledag

Juledag er oprindeligt en kristen højtid, der har til hensigt at fejre Jesu fødsel og finder derfor sted den 25. december hvert år. I moderne tid er 1. juledag dog blevet et symbol på den almindelige julefejring, som er præget af grantræer, stearinlys, pynt og generel dekoration.

Den traditionelle fejring er præget af kirkemesse om aftenen, der strækker sig ud over midnat og markerer overgangen til julenat. Derfor kaldes det også julenatsmessen. For mange mennesker er juledag hovedsageligt kendetegnet ved at være dagen efter juleaften og markerer derfor en ret langsom afslutning på julefejringen, frem for en særlig betydningsfuld højtid. Dette falder også sammen med nordisk tradition, hvor dagen før jul blev anset for den vigtigste.

Anden juledag

Juledag er dagen, der indtræffer efter juledag. Det kaldes ofte også andendagen. Det indtræffer dagen efter jul, og er altså andendagen efter Jesu fødsel. Mange steder i verden er det en helligdag, men det er meget forskelligt, hvordan den fejres. I Sverige har det typisk betydet en ret lavmælt fest, der hovedsageligt handler om at nyde freden efter en ofte hektisk jul.

I mange lande, hvor der tales engelsk, kaldes den anden dag Boxing day. Boxing day er en helligdag i blandt andet Australien, Canada, Irland, New Zealand og Storbritannien. I USA er det en uofficiel hel dag. Ligesom med andendagen falder den 26. december.