juledag og juleaftensdag

Mandag og juledag er to meget etablerede helligdage i den fælles vestlige kultur. Dens historie er tæt knyttet til kirkens vækst, men fejres af et meget stort antal mennesker uden nogen tættere kirkelig tilknytning. For mange i Sverige er disse dage især præget af en slags stilhed efter stormen, hvor man bruger tid på at nyde freden efter jul og fokusere på nuet.

Men hvad handler disse dage om? Vi har kigget nærmere på juledag og anden juledag.

Juledag

Juledag er oprindeligt en kristen højtid, der har til hensigt at fejre Jesu fødsel og finder derfor sted den 25. december hvert år. I moderne tid er 1. juledag dog blevet et symbol på den almindelige julefejring, som er præget af grantræer, stearinlys, pynt og generel dekoration.

Den traditionelle fejring er præget af kirkemesse om aftenen, der strækker sig ud over midnat og markerer overgangen til julenat. Derfor kaldes det også julenatsmessen. For mange mennesker er juledag hovedsageligt kendetegnet ved at være dagen efter juleaften og markerer derfor en ret langsom afslutning på julefejringen, frem for en særlig betydningsfuld højtid. Dette falder også sammen med nordisk tradition, hvor dagen før jul blev anset for den vigtigste.

Anden juledag

Juledag er dagen, der indtræffer efter juledag. Det kaldes ofte også andendagen. Det indtræffer dagen efter jul, og er således andendagen efter Jesu fødsel. Mange steder i verden er det en helligdag, men det er meget forskelligt, hvordan det fejres. I Sverige har det typisk betydet en ret lavmælt fest, der hovedsageligt handler om at nyde freden efter en ofte hektisk jul. I mange lande, hvor der tales engelsk, kaldes den anden dag Boxing day. Boxing day er en helligdag i blandt andet Australien, Canada, Irland, New Zealand og Storbritannien. I USA er det en uofficiel hel dag. Ligesom med andendagen falder den 26. december.  

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag er en meget betydningsfuld dag i kristendommen. Det er også en helligdag i en lang række lande, men hvordan den faktisk fejres er forskellig på flere punkter. I Sverige har den en lang historie, der på mange måder også hænger sammen med førkristen tid.

Her er lidt information om Kristi himmelfartsdag og hvad der kendetegner den i vores moderne tid.

Kristen og på samme tid førkristen

Kristi Himmelfartsdag er en kristen højtid, der har til formål at markere dagen, hvor Jesus forlod det jordiske liv til himlen. Det foregår altid den 40. dag efter påske. Da dette altid er en torsdag, er dagen nogle gange blevet omtalt som helligtorsdag.

Hvordan det fejres, varierer meget afhængigt af, i hvor høj grad et land er blevet sekulariseret. Den mere traditionelle fejring af Kristi himmelfart inkluderer en gudstjeneste og et besøg på kirkegården, hvor de kære er.

Det, der giver den en særstilling i især Sverige, er, at Kristi Himmelfartsdag også falder sammen med den dag, hvor landmændene slipper køerne ud på græs. Derfor er dagen historisk set også kendt som dagen for afgræsningsudsætning/koudsætning. Det betyder, at den kulturelt også har en forankring i bondesamfundet, hvis historie på mange måder er ældre end kristendommens historie i Sverige.

Ferie, som de færreste faktisk fejrer

I mange tilfælde falder Kristi Himmelfartsdag sammen med Sveriges nationaldag på en sådan måde, at de tilsammen danner en særlig lang weekend. Derfor bliver Kristi Himmelfartsdag nogle gange en del af Sveriges længste weekendperiode.

På trods af sin status som helligdag er det relativt usædvanligt i Sverige at fejre Kristi Himmelfartsdag. Det er stadig primært de kristne og troende, der til en vis grad lægger mærke til dagen. Men fejringen er steget, og mange spår, at det snart bliver et større fænomen, end det har været før.