Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag er en meget betydningsfuld dag i kristendommen. Det er også en helligdag i en lang række lande, men hvordan den faktisk fejres er forskellig på flere punkter. I Sverige har den en lang historie, der på mange måder også hænger sammen med førkristen tid.

Her er lidt information om Kristi himmelfartsdag og hvad der kendetegner den i vores moderne tid.

Kristen og på samme tid førkristen

Kristi Himmelfartsdag er en kristen højtid, der har til formål at markere dagen, hvor Jesus forlod det jordiske liv til himlen. Det foregår altid den 40. dag efter påske. Da dette altid er en torsdag, er dagen nogle gange blevet omtalt som helligtorsdag.

Hvordan det fejres, varierer meget afhængigt af, i hvor høj grad et land er blevet sekulariseret. Den mere traditionelle fejring af Kristi himmelfart inkluderer en gudstjeneste og et besøg på kirkegården, hvor de kære er.

Det, der giver den en særstilling i især Sverige, er, at Kristi Himmelfartsdag også falder sammen med den dag, hvor landmændene slipper køerne ud på græs. Derfor er dagen historisk set også kendt som dagen for afgræsningsudsætning/koudsætning. Det betyder, at den kulturelt også har en forankring i bondesamfundet, hvis historie på mange måder er ældre end kristendommens historie i Sverige.

Ferie, som de færreste faktisk fejrer

I mange tilfælde falder Kristi Himmelfartsdag sammen med Sveriges nationaldag på en sådan måde, at de tilsammen danner en særlig lang weekend. Derfor bliver Kristi Himmelfartsdag nogle gange en del af Sveriges længste weekendperiode.

På trods af sin status som helligdag er det relativt usædvanligt i Sverige at fejre Kristi Himmelfartsdag. Det er stadig primært de kristne og troende, der til en vis grad lægger mærke til dagen. Men fejringen er steget, og mange spår, at det snart bliver et større fænomen, end det har været før.

Langfredag og påskedag

I kristen tradition er langfredag og anden påskedag to meget vigtige højtider, som begge er vigtige for Jesu opmærksomhed. Men selv i den sekulariserede verden har disse dage mange steder status af en officiel hel dag.

På trods af, at det er helligdage, er fejringerne i mange lande mere eller mindre ikke fundet sted. Det unikke er, at weekenderne nogle steder knap mærkes, mens de andre steder involverer meget store arrangementer.

Her er lidt mere information om, hvad påskedag og langfredag egentlig handler om.

God fredag

Langfredag er grundlæggende en kristen højtid, der finder sted til minde om Jesu korsfæstelse. Det foregår fredagen før påske, og har som sin oprindelige idé at sætte fokus på den lidelse, som Jesus gennemgik i forbindelse med korsfæstelsen. I Sverige gik der indtil 1600-tallet, før det blev en helligdag.

Langfredagsdatoen varierer meget fra år til år, og det er derfor, det siges, at den indtræffer selve fredagen før påske. I mange lande fejres langfredag med en symbolsk korsfæstelse. I forbindelse hermed er der også en længere fasteperiode.

For Sverige har langfredag i det hele taget været en lavmælt højtid, som ikke rigtig fejres ud over kirkelige kredse. Internationalt har det dog været betydeligt mere håndgribeligt.

påske mandag

Påskedag er også en helligdag i mange lande. Det fejres den første mandag efter påske. I USA har påskedagen derimod en særstilling, da det ikke er en helligdag i hele staten. Derfor er fejringen meget forskellig forskellige steder.

Anden påskedag er oprindeligt en dag til at fejre Jesu opstandelse. Derfor har fejringen et historisk fundament i gudstjenesten. Det ville nok ikke være for uretfærdigt at sige, at 2. påskedag primært bliver bemærket af de mennesker, der jævnligt besøger kirken.