påskedag og pinsedag

Påske og pinse har nærmest ældgammel oprindelse og er konstant tilbagevendende i rigtig mange svenske husholdninger. Det unikke ved den svenske fejring er derimod, at den forener kristne traditioner med oprindelige elementer, der strækker sig tilbage til oldnordisk kultur. Derfor har helligdagene i deres svenske årgange mange ting, som ikke har noget tilsvarende i resten af verden. Men hvad handler de egentlig om? Og hvorfor fejrer vi dem?

Påskedag

Påsken er en årlig kristen højtid for at fejre Jesu opstandelse. Derfor kaldes den også for opstandelsens dag. Den indtræffer altid den første søndag efter den første såkaldte kirkelige fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor foregår det på forskellige dage hvert år. Hvordan fejres påsken så?

• Spis specielle fødevarer såsom lam, som stammer fra både tanken om offerlam og den førkristne klat. Slægtninge og venner er ofte inviteret.
• Særlige dekorationer og slik med særligt fokus på æg, som ifølge nogle er forankret i tanken om genfødsel. Mange vælger at fokusere på æggejagt og overraskelser

På svensk og moderne manér er fejringen på mange måder delvist sekulariseret. Derfor varierer fejringen meget.

pinse

Pinsen er en kristen højtid, hvor det fejres, at Helligånden viste sig for det, der blev Jesu apostle. Derfor kaldes dagen nogle gange for den moderne kirkes fødselsdag. Hvornår dagen finder sted varierer mellem 10. maj og 26. juni afhængig af både årstal og kirkegang. Fejringen af pinsen har i modsætning til fejringen af påsken ikke vundet meget indpas blandt dem, der ikke deltager i kirkens aktiviteter. At fejre pinsen er derfor stadig tæt forbundet med pinsen og kirkelige aktiviteter. I modsætning til påskedag mener mange, at pinsen skal være mere spartansk i sin udførelse med fokus på at være opmærksom på og udnytte det, vi har omkring os.

nytårsdag og trettende juledag

At fire nytårsdage og trettendedage er en selvfølge for rigtig mange mennesker. Men dens kulturelle og historiske oprindelse er ikke altid helt indlysende. Selvom de har ophav, som ikke nødvendigvis har med hinanden at gøre, danner de en grundlæggende ramme for, hvordan vi både slutter af og går det nye år i møde.

Vi har kigget nærmere på 13. juledag og nytårsdag.

Åbenbaring

Den trettende dag i julen har fået sit navn, fordi den finder sted på den trettende dag efter jul. Det sker således normalt den 6. januar. Udover at være en af kirkens vigtigste højtider, er det også en helligdag i mange lande. Dagen har til hensigt at fejre dagen, hvor det blev åbenbaret, at Jesus var Guds søn.

Hvordan fejres den trettende dag i julen?

• I Sverige går dagen ofte ubemærket hen. Men mange andre lande har en position, der svarer til vores juleaften, med gaver og socialt samvær.

• Mange i Sverige har på det seneste valgt at fejre dagen med god mad.

Selvom trettendedagen ofte finder sted uden særlig fejring, er det en vigtig kristen højtid, der er en del af vores fælles kulturarv.

Nytårsdag

Nytårsdag er dagen til at markere den endelige start på et nyt år. Det finder sted den 1. januar og er dermed årets første kalenderdag. Det er en helligdag i de fleste lande rundt om i verden og har paradoksalt nok fået status af at være dagen til at rydde op i rodet fra nytårsfejringen.

Det unikke ved nytårsdag er, at den er et resultat af førkristne traditioner kombineret med romerske og kristne elementer. Derfor er det en ferie, der på en måde ikke har nogen rigtig konkret rød tråd. Men på trods af dette bliver det ved med at være en højtid, der både består af rengøring og en henrykkelse over, at et nyt år er begyndt.