Midsommerdag

Selvom midsommer for mange mennesker minder om en specifik svensk fest, er midsommerdagen en unik højtid, der finder sted en lang række forskellige steder i verden. Det skyldes, at dens historie er sammenflettet med både førkristen tid og kristendommens udbredelse over hele Europa.

Her ser vi nærmere på midsommerdagen.

Folke- og kirkelig helligdag

I en svensk henseende minder midsommerdagen bestemt om midsommerfejringen. Denne meget typiske fejring, der finder sted mellem 20. og 26. juni, har en lang og uklar historie. Mens nogle mener, at det er et førkristent fænomen, der er knyttet til fejringen af sommersolhverv, mener nogle, at dets udbredelse er tæt forbundet med kristendommen og Johannes Døberens dag.

Uanset hvor man placerer dagen i en historisk fase, er det givet, at det er en fælles højtid, der fejres mange forskellige steder i verden. I Sverige er det traditionelt blevet fejret med midsommerdans og klassisk midsommermad.

Andre steder i verden, hvor kirkens stilling er mere udbredt selv i moderne tid, har fejringen et betydeligt meget mere kirkeligt udseende. Det har fået mange til at se sankthansdagen som en slags klippe mellem førkristne traditioner og kristne skikke. Men da det er uklart, hvor åbenlys den historiske forankring egentlig er, er ingen kommet til at drage nogen sikre konklusioner.

Det, der dog står klart, er, at dagen fortsat bliver fejret mange steder rundt om i verden, og at den fortsat er ekstremt populær. Noget der er særligt interessant er, at alle lande ser ud til at have en tendens til at forbinde midsommerdagen med deres egen fejring, selvom det i virkeligheden er en international højtid. I det hele taget nok en af de mest almindelige festivaler rundt om i verden, som interessant nok mangler fælles elementer.

Sveriges nationaldag

Trods sin helt særlige position har Sveriges nationaldag faktisk ikke været en helligdag ret længe. Men samtidig har den en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden. Hvordan den fejres, varierer derimod meget mellem forskellige steder i Sverige, og på en måde er dens eksistens stadig kontroversiel.

Vi har taget et dybt dyk i Sveriges nationaldag.

Gammelt Sverige men moderne tradition

Internationalt set er Sverige et af de lande, der har været forenet længst. Det er faktisk et af de ældste kongeriger i verden. Men trods dette er Sveriges nationaldag et ret nyt fænomen. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at man besluttede at fejre Sverige som et forenet kongerige.

Nutidens historie er interessant nok tæt knyttet til Skansen. Tanken med Skansen har altid været at repræsentere en slags levende miniature af Sverige, hvilket betyder, at der helt fra begyndelsen var en idé om at sætte fokus på Sverige som nationalstat.

Da det i 1893 blev besluttet at fejre Sverige, blev det besluttet at give feedback til 6. juni 1523, hvor Gusta Vasa blev konge og også et symbol på et forenet Sverige.

En ret ny ferie

Selvom fejringen af Sveriges nationaldag nu strækker sig mere end hundrede år tilbage i tiden, var det først i 2005, at det blev en helligdag. Det gør dagen på en spændende måde til både nyt og gammelt fænomen.

Fejringen varierer meget mellem forskellige steder i Sverige. Men som flagdag er det givet at hejse det svenske flag. I modsætning til andre helligdage er der reelt ingen egentlig skabelon for, hvordan nationaldagen skal fejres. Især Skansen er fortsat en fællesnævner og det er også her en stor del af fejringen faktisk foregår. Hvorvidt dagen får større bred folkelig opbakning, er dog uklart.