Allehelgensdag

Allehelgensdag er en meget mangefacetteret højtid, hvis historie på en måde er skjult i uklarhed. Men som en kristen tradition har den vist sig at være usædvanlig mangefacetteret og levende. Dette har gjort det fejret på mange forskellige måder afhængigt af hvor du er i verden.

Vi har kigget på Allehelgensdag og set, hvad der adskiller den.

En almindelig men misforstået dag

Oprindelsen til Allehelgensdag anses typisk for at være den kirkelige ambition om at henlede helgeners og martyrers opmærksomhed på deres ofre. Allehelgensdag er en kristen højtid, der fejrer alle helgeners liv. Præcis hvornår det fejres varierer mellem forskellige steder i verden, men det foregår typisk 1. november eller engang mellem 31. oktober og 6. november.

Men hvad er egentlig en helgen? En helgen er en person, der er blevet anerkendt af Kirken for at have opnået et meget højt niveau af hellighed og dyd.

Med tiden er Allehelgen dog mere blevet en generel opmærksomhed hos de mennesker, der har forladt det jordiske liv. Uanset om det handler om helgener eller vores egne kære. Derfor er den nutidige fejring af Allehelgensdag meget tæt knyttet til kirkegårdsbesøg. At tænde stearinlys og besøge grave er betydeligt mere almindeligt end rent faktisk at tilbringe tid i kirken.

Mange steder er dagen nok mere forbundet med Halloween, selvom de egentlig ikke hænger sammen andet, end at de opstår efter hinanden. Dette anses typisk for at være resultatet af en sproglig sammenkobling.

Allehelgen er fortsat en populær højtid, men fejres på mange forskellige måder. I vores egen tid har den nok på mange måder fået stor konkurrence fra Halloween, selvom disse to fænomener har helt forskellig oprindelse.

1. maj

Siden slutningen af 1800-tallet har 1. maj været en af arbejderbevægelsens vigtigste tilbagevendende højtider og begivenheder. Dens historie er tæt forbundet med socialismens fremkomst i Europa og har haft et meget stærkt hold, ikke mindst i Sverige.

Men hvad handler første maj egentlig om?

Arbejderbevægelsens vækst

På trods af at USA efterhånden hovedsageligt forbindes med det frie marked, er det faktisk derfra, den første maj udspringer. Selvom ideen om at organisere værker har en meget længere historie, tror de fleste, at dens model er en beslutning truffet i 1884 i USA. Den amerikanske arbejderbevægelse Federation of Labor (AFL) besluttede at kræve en bred begrænsning af arbejdsdagen til otte timer.

Den Anden Internationale var en organisation, der blev dannet i Paris for at markere en slags symbolsk forlængelse af den franske revolution, mens den slog et slag for fremtidige arbejderes rettigheder. Deres dannelse i 1889 ses også normalt som en slags begyndelse på den første majsstilling som en officiel helligdag.

Arbejderbevægelsen har siden været en decentral social bevægelse med fokus på at forbedre arbejdernes rettigheder. Begrebet er bredt og omfatter både organiserede fagforeninger og enkeltpersoners ambitioner og udtryk. Arbejderbevægelsen har været aktiv i mange lande gennem historien, men den har haft størst succes i vestlige industrilande. Arbejderbevægelsen er ofte forbundet med socialistiske og kommunistiske politiske partier og organisationer, men den er ikke nødvendigvis bundet til nogen bestemt ideologi.

Det første majtog

Et særligt symbol for den første maj er det første majtog, der kører hvert år i flere lande. Ikke mindst i Sverige har den haft en meget stærk position. Sangen Internationalen er mange steder togets mere eller mindre officielle kendesang. Selvom toget er almindeligt, har de fortsat en kontroversiel position i mange dele af verden, hvor arbejderbevægelsen endnu ikke er accepteret.