Arbejdstid om måneden 2022

Når man taler om antallet af arbejdstimer om måneden i 2022, plejer man at sige 160, hvilket ofte ikke er helt rigtigt. I år (2022) er det for eksempel mellem 152 og 184 arbejdstimer med et gennemsnit på 169 timer om måneden! Her i nedenstående tabel kan du se præcis hvor mange arbejdsdage, arbejdstimer, antal lørdage og søndage samt andre fridage, for eksempel røde dage, sankthansaften, juleaftensdag og nytårsaftensdag. I de tilfælde, hvor en rød dag falder sammen med en lørdag eller søndag, er den inkluderet i kolonnen Lørdag og søndag. Vi regner også med 8 timers arbejdsdage. Hvilke dage i Sverige der tæller med som helligdage er reguleret i Lag (1989: 253) "Helligdagsloven". De fleste har således fri på følgende helligdage, selvom de falder sammen med en almindelig hverdag:

Måned	Arbejdsdage	Arbejdstimer	Lør & Søn.	Andre
januar	20	160	10	1
februar	20	160	8	0
marts	23	184	8	0
April	19	152	9	2
Kan	21	168	9	1
juni	20	160	8	2
juli	21	168	10	0
august	23	184	8	0
september	22	176	8	0
oktober	21	168	10	0
november	22	176	8	0
december	21	168	9	1
Samlet årlig arbejdstid	253	2024	105	7
Gennemsnit / måned	21	169	8.75	0.58

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag er en meget betydningsfuld dag i kristendommen. Det er også en helligdag i en lang række lande, men hvordan den faktisk fejres er forskellig på flere punkter. I Sverige har den en lang historie, der på mange måder også hænger sammen med førkristen tid.

Her er lidt information om Kristi himmelfartsdag og hvad der kendetegner den i vores moderne tid.

Kristen og på samme tid førkristen

Kristi Himmelfartsdag er en kristen højtid, der har til formål at markere dagen, hvor Jesus forlod det jordiske liv til himlen. Det foregår altid den 40. dag efter påske. Da dette altid er en torsdag, er dagen nogle gange blevet omtalt som helligtorsdag.

Hvordan det fejres, varierer meget afhængigt af, i hvor høj grad et land er blevet sekulariseret. Den mere traditionelle fejring af Kristi himmelfart inkluderer en gudstjeneste og et besøg på kirkegården, hvor de kære er.

Det, der giver den en særstilling i især Sverige, er, at Kristi Himmelfartsdag også falder sammen med den dag, hvor landmændene slipper køerne ud på græs. Derfor er dagen historisk set også kendt som dagen for afgræsningsudsætning/koudsætning. Det betyder, at den kulturelt også har en forankring i bondesamfundet, hvis historie på mange måder er ældre end kristendommens historie i Sverige.

Ferie, som de færreste faktisk fejrer

I mange tilfælde falder Kristi Himmelfartsdag sammen med Sveriges nationaldag på en sådan måde, at de tilsammen danner en særlig lang weekend. Derfor bliver Kristi Himmelfartsdag nogle gange en del af Sveriges længste weekendperiode.

På trods af sin status som helligdag er det relativt usædvanligt i Sverige at fejre Kristi Himmelfartsdag. Det er stadig primært de kristne og troende, der til en vis grad lægger mærke til dagen. Men fejringen er steget, og mange spår, at det snart bliver et større fænomen, end det har været før.

Sveriges nationaldag

Sveriges nationaldag

Trods sin helt særlige position har Sveriges nationaldag faktisk ikke været en helligdag ret længe. Men samtidig har den en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden. Hvordan den fejres, varierer derimod meget mellem forskellige steder i Sverige, og på en måde er dens eksistens stadig kontroversiel.

Vi har taget et dybt dyk i Sveriges nationaldag.

Gammelt Sverige men moderne tradition

Internationalt set er Sverige et af de lande, der har været forenet længst. Det er faktisk et af de ældste kongeriger i verden. Men trods dette er Sveriges nationaldag et ret nyt fænomen. Det var først i slutningen af 1800-tallet, at man besluttede at fejre Sverige som et forenet kongerige.

Nutidens historie er interessant nok tæt knyttet til Skansen. Tanken med Skansen har altid været at repræsentere en slags levende miniature af Sverige, hvilket betyder, at der helt fra begyndelsen var en idé om at sætte fokus på Sverige som nationalstat.

Da det i 1893 blev besluttet at fejre Sverige, blev det besluttet at give feedback til 6. juni 1523, hvor Gusta Vasa blev konge og også et symbol på et forenet Sverige.

En ret ny ferie

Selvom fejringen af Sveriges nationaldag nu strækker sig mere end hundrede år tilbage i tiden, var det først i 2005, at det blev en helligdag. Det gør dagen på en spændende måde til både nyt og gammelt fænomen.

Fejringen varierer meget mellem forskellige steder i Sverige. Men som flagdag er det givet at hejse det svenske flag. I modsætning til andre helligdage er der reelt ingen egentlig skabelon for, hvordan nationaldagen skal fejres. Især Skansen er fortsat en fællesnævner og det er også her en stor del af fejringen faktisk foregår. Hvorvidt dagen får større bred folkelig opbakning, er dog uklart.

Danish