påskedag og pinsedag

Påske og pinse har nærmest ældgammel oprindelse og er konstant tilbagevendende i rigtig mange svenske husholdninger. Det unikke ved den svenske fejring er derimod, at den forener kristne traditioner med oprindelige elementer, der strækker sig tilbage til oldnordisk kultur. Derfor har helligdagene i deres svenske årgange mange ting, som ikke har noget tilsvarende i resten af verden. Men hvad handler de egentlig om? Og hvorfor fejrer vi dem?

Påskedag

Påsken er en årlig kristen højtid for at fejre Jesu opstandelse. Derfor kaldes den også for opstandelsens dag. Den indtræffer altid den første søndag efter den første såkaldte kirkelige fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor foregår det på forskellige dage hvert år. Hvordan fejres påsken så?

• Spis specielle fødevarer såsom lam, som stammer fra både tanken om offerlam og den førkristne klat. Slægtninge og venner er ofte inviteret.
• Særlige dekorationer og slik med særligt fokus på æg, som ifølge nogle er forankret i tanken om genfødsel. Mange vælger at fokusere på æggejagt og overraskelser

På svensk og moderne manér er fejringen på mange måder delvist sekulariseret. Derfor varierer fejringen meget.

pinse

Pinsen er en kristen højtid, hvor det fejres, at Helligånden viste sig for det, der blev Jesu apostle. Derfor kaldes dagen nogle gange for den moderne kirkes fødselsdag. Hvornår dagen finder sted varierer mellem 10. maj og 26. juni afhængig af både årstal og kirkegang. Fejringen af pinsen har i modsætning til fejringen af påsken ikke vundet meget indpas blandt dem, der ikke deltager i kirkens aktiviteter. At fejre pinsen er derfor stadig tæt forbundet med pinsen og kirkelige aktiviteter. I modsætning til påskedag mener mange, at pinsen skal være mere spartansk i sin udførelse med fokus på at være opmærksom på og udnytte det, vi har omkring os.

juledag og juleaftensdag

Mandag og juledag er to meget etablerede helligdage i den fælles vestlige kultur. Dens historie er tæt knyttet til kirkens vækst, men fejres af et meget stort antal mennesker uden nogen tættere kirkelig tilknytning. For mange i Sverige er disse dage især præget af en slags stilhed efter stormen, hvor man bruger tid på at nyde freden efter jul og fokusere på nuet.

Men hvad handler disse dage om? Vi har kigget nærmere på juledag og anden juledag.

Juledag

Juledag er oprindeligt en kristen højtid, der har til hensigt at fejre Jesu fødsel og finder derfor sted den 25. december hvert år. I moderne tid er 1. juledag dog blevet et symbol på den almindelige julefejring, som er præget af grantræer, stearinlys, pynt og generel dekoration.

Den traditionelle fejring er præget af kirkemesse om aftenen, der strækker sig ud over midnat og markerer overgangen til julenat. Derfor kaldes det også julenatsmessen. For mange mennesker er juledag hovedsageligt kendetegnet ved at være dagen efter juleaften og markerer derfor en ret langsom afslutning på julefejringen, frem for en særlig betydningsfuld højtid. Dette falder også sammen med nordisk tradition, hvor dagen før jul blev anset for den vigtigste.

Anden juledag

Juledag er dagen, der indtræffer efter juledag. Det kaldes ofte også andendagen. Det indtræffer dagen efter jul, og er altså andendagen efter Jesu fødsel. Mange steder i verden er det en helligdag, men det er meget forskelligt, hvordan den fejres. I Sverige har det typisk betydet en ret lavmælt fest, der hovedsageligt handler om at nyde freden efter en ofte hektisk jul.

I mange lande, hvor der tales engelsk, kaldes den anden dag Boxing day. Boxing day er en helligdag i blandt andet Australien, Canada, Irland, New Zealand og Storbritannien. I USA er det en uofficiel hel dag. Ligesom med andendagen falder den 26. december.