nytårsdag og trettende juledag

At fire nytårsdage og trettendedage er en selvfølge for rigtig mange mennesker. Men dens kulturelle og historiske oprindelse er ikke altid helt indlysende. Selvom de har ophav, som ikke nødvendigvis har med hinanden at gøre, danner de en grundlæggende ramme for, hvordan vi både slutter af og går det nye år i møde.

Vi har kigget nærmere på 13. juledag og nytårsdag.

Åbenbaring

Den trettende dag i julen har fået sit navn, fordi den finder sted på den trettende dag efter jul. Det sker således normalt den 6. januar. Udover at være en af kirkens vigtigste højtider, er det også en helligdag i mange lande. Dagen har til hensigt at fejre dagen, hvor det blev åbenbaret, at Jesus var Guds søn.

Hvordan fejres den trettende dag i julen?

• I Sverige går dagen ofte ubemærket hen. Men mange andre lande har en position, der svarer til vores juleaften, med gaver og socialt samvær.

• Mange i Sverige har på det seneste valgt at fejre dagen med god mad.

Selvom trettendedagen ofte finder sted uden særlig fejring, er det en vigtig kristen højtid, der er en del af vores fælles kulturarv.

Nytårsdag

Nytårsdag er dagen til at markere den endelige start på et nyt år. Det finder sted den 1. januar og er dermed årets første kalenderdag. Det er en helligdag i de fleste lande rundt om i verden og har paradoksalt nok fået status af at være dagen til at rydde op i rodet fra nytårsfejringen.

Det unikke ved nytårsdag er, at den er et resultat af førkristne traditioner kombineret med romerske og kristne elementer. Derfor er det en ferie, der på en måde ikke har nogen rigtig konkret rød tråd. Men på trods af dette bliver det ved med at være en højtid, der både består af rengøring og en henrykkelse over, at et nyt år er begyndt.

1. maj

Siden slutningen af 1800-tallet har 1. maj været en af arbejderbevægelsens vigtigste tilbagevendende højtider og begivenheder. Dens historie er tæt forbundet med socialismens fremkomst i Europa og har haft et meget stærkt hold, ikke mindst i Sverige.

Men hvad handler første maj egentlig om?

Arbejderbevægelsens vækst

På trods af at USA efterhånden hovedsageligt forbindes med det frie marked, er det faktisk derfra, den første maj udspringer. Selvom ideen om at organisere værker har en meget længere historie, tror de fleste, at dens model er en beslutning truffet i 1884 i USA. Den amerikanske arbejderbevægelse Federation of Labor (AFL) besluttede at kræve en bred begrænsning af arbejdsdagen til otte timer.

Den Anden Internationale var en organisation, der blev dannet i Paris for at markere en slags symbolsk forlængelse af den franske revolution, mens den slog et slag for fremtidige arbejderes rettigheder. Deres dannelse i 1889 ses også normalt som en slags begyndelse på den første majsstilling som en officiel helligdag.

Arbejderbevægelsen har siden været en decentral social bevægelse med fokus på at forbedre arbejdernes rettigheder. Begrebet er bredt og omfatter både organiserede fagforeninger og enkeltpersoners ambitioner og udtryk. Arbejderbevægelsen har været aktiv i mange lande gennem historien, men den har haft størst succes i vestlige industrilande. Arbejderbevægelsen er ofte forbundet med socialistiske og kommunistiske politiske partier og organisationer, men den er ikke nødvendigvis bundet til nogen bestemt ideologi.

Det første majtog

Et særligt symbol for den første maj er det første majtog, der kører hvert år i flere lande. Ikke mindst i Sverige har den haft en meget stærk position. Sangen Internationalen er mange steder togets mere eller mindre officielle kendesang. Selvom toget er almindeligt, har de fortsat en kontroversiel position i mange dele af verden, hvor arbejderbevægelsen endnu ikke er accepteret.