juledag og juleaftensdag

Mandag og juledag er to meget etablerede helligdage i den fælles vestlige kultur. Dens historie er tæt knyttet til kirkens vækst, men fejres af et meget stort antal mennesker uden nogen tættere kirkelig tilknytning. For mange i Sverige er disse dage især præget af en slags stilhed efter stormen, hvor man bruger tid på at nyde freden efter jul og fokusere på nuet.

Men hvad handler disse dage om? Vi har kigget nærmere på juledag og anden juledag.

Juledag

Juledag er oprindeligt en kristen højtid, der har til hensigt at fejre Jesu fødsel og finder derfor sted den 25. december hvert år. I moderne tid er 1. juledag dog blevet et symbol på den almindelige julefejring, som er præget af grantræer, stearinlys, pynt og generel dekoration.

Den traditionelle fejring er præget af kirkemesse om aftenen, der strækker sig ud over midnat og markerer overgangen til julenat. Derfor kaldes det også julenatsmessen. For mange mennesker er juledag hovedsageligt kendetegnet ved at være dagen efter juleaften og markerer derfor en ret langsom afslutning på julefejringen, frem for en særlig betydningsfuld højtid. Dette falder også sammen med nordisk tradition, hvor dagen før jul blev anset for den vigtigste.

Anden juledag

Juledag er dagen, der indtræffer efter juledag. Det kaldes ofte også andendagen. Det indtræffer dagen efter jul, og er således andendagen efter Jesu fødsel. Mange steder i verden er det en helligdag, men det er meget forskelligt, hvordan det fejres. I Sverige har det typisk betydet en ret lavmælt fest, der hovedsageligt handler om at nyde freden efter en ofte hektisk jul. I mange lande, hvor der tales engelsk, kaldes den anden dag Boxing day. Boxing day er en helligdag i blandt andet Australien, Canada, Irland, New Zealand og Storbritannien. I USA er det en uofficiel hel dag. Ligesom med andendagen falder den 26. december.  

1. maj

Siden slutningen af 1800-tallet har 1. maj været en af arbejderbevægelsens vigtigste tilbagevendende højtider og begivenheder. Dens historie er tæt forbundet med socialismens fremkomst i Europa og har haft et meget stærkt hold, ikke mindst i Sverige.

Men hvad handler første maj egentlig om?

Arbejderbevægelsens vækst

På trods af at USA efterhånden hovedsageligt forbindes med det frie marked, er det faktisk derfra, den første maj udspringer. Selvom ideen om at organisere værker har en meget længere historie, tror de fleste, at dens model er en beslutning truffet i 1884 i USA. Den amerikanske arbejderbevægelse Federation of Labor (AFL) besluttede at kræve en bred begrænsning af arbejdsdagen til otte timer.

Den Anden Internationale var en organisation, der blev dannet i Paris for at markere en slags symbolsk forlængelse af den franske revolution, mens den slog et slag for fremtidige arbejderes rettigheder. Deres dannelse i 1889 ses også normalt som en slags begyndelse på den første majsstilling som en officiel helligdag.

Arbejderbevægelsen har siden været en decentral social bevægelse med fokus på at forbedre arbejdernes rettigheder. Begrebet er bredt og omfatter både organiserede fagforeninger og enkeltpersoners ambitioner og udtryk. Arbejderbevægelsen har været aktiv i mange lande gennem historien, men den har haft størst succes i vestlige industrilande. Arbejderbevægelsen er ofte forbundet med socialistiske og kommunistiske politiske partier og organisationer, men den er ikke nødvendigvis bundet til nogen bestemt ideologi.

Det første majtog

Et særligt symbol for den første maj er det første majtog, der kører hvert år i flere lande. Ikke mindst i Sverige har den haft en meget stærk position. Sangen Internationalen er mange steder togets mere eller mindre officielle kendesang. Selvom toget er almindeligt, har de fortsat en kontroversiel position i mange dele af verden, hvor arbejderbevægelsen endnu ikke er accepteret.